Search

Provision / Tjener

1.0 Tjenerprovision – Type 1

Tjenerprovision er en officiel måde at afregne daglig provision for tjenere, der er omfattet af en provisionsaftale. 

På baggrund af indlæst eller indtastet omsætning pr. restaurant (herefter kaldet Provisionsgrundlaget) beregnes grundlaget for provisionen. 

Inden provisionen beregnes, reduceres provisionsgrundlaget på daglig basis, ud fra disse udregninger: 

 

Timelønnede tjenere: 

Døgnets præsterede timer * Timeløn + evt. tillæg og overarbejdsbetaling = Bruttoløn 

Bruttoløn * 100 /provisionsprocent = Sum til reduktion af provisionsgrundlag vedr. Timelønnede tjenere 

 

Tjenerelever: 

Døgnets præsterede timer * Timeløn = Bruttoløn 

Bruttoløn * 100 /provisionsprocent = Sum til reduktion af provisionsgrundlag vedr. tjenerelever 

 

Provisionsgrundlaget justeres, som nævnt på daglig basis, og beregnes ud fra denne udregning: 

Omsætning – (Sum til reduktion af provisionsgrundlag vedr. Timelønnede tjenere + Sum til reduktion af provisionsgrundlag vedr. tjenerelever) = Nyt Provisionsgrundlag 

 

Udregning af provisionen: 

Timerne for reservetjenere og faste tjenere summeres pr. dag herefter kaldet ”Dagens Provisionsgivende timer”. Provisionen for reservetjenere og faste tjenere beregnes på samme måde, men opgøres på forskellige tidspunkter. 

 

Reserve tjenere: 

Opgøres hver dag så der beregnes provision hver eneste dag. 

Opsætning for den enkelte medarbejder: 

Medarbejderens præsterede timer på dagen * (Nyt Provisionsgrundlag / Dagens Provisionsgivende timer) = Medarbejderens provisionsgrundlag 

 

Medarbejderens provisionsgrundlag * provisionsprocent (13,1) = Dagens provision 

Dagens provision og Dagens Provisionsgivende timer sendes til lønsystemet på en forud opsat lønart og Medarbejderens provisionsgrundlag kan også sendes til et lønsystem på en lønart, og grundlaget bliver vist på lønsedlen. 

 

Faste tjenere: 

Medarbejderens provisionsgrundlag opgøres hver dag, og provisionsgrundlaget summeres for en forudbestemt periode (1 måned). Denne sum kaldes herefter for ”Medarbejderens Akkumulerede provisionsgrundlag”. 

 

Medarbejderens daglige timeforbrug gemmes på samme måde som provisionsgrundlaget for en forudbestemt periode (1 måned). Denne sum kaldes for ”Medarbejderens Akkumulerede timer” 

 

Provisionen beregnes: 

(Medarbejderens Akkumulerede provisionsgrundlag / Medarbejderens Akkumulerede timer) * provisionsprocent (13,1) = Periodens provision 

 

Periodens provision og Medarbejderens Akkumulerede timer sendes til lønsystemet på en forud aftalt lønart og Medarbejderens provisionsgrundlag pr. dag, kan også sendes til et lønsystem på en forud aftalt lønart, og dette kan vises på lønsedlen.

 

2.0 Tjenerprovision – Type 2

Reduktion sker på samme måde som Type 1. Der reduceres for brug af timelønnede tjenere og elever.

 

Den resterende omsætning deles ligeligt i forhold til de faste tjenere, der er deltagende på dagen eller har en fridag. Her kigges der på andelen af de præsterede timer.

 

Er medarbejderen fraværende på en planlagt vagt, f.eks. ferie, sygdom mv. regnes medarbejderen ikke med i beregningen. Kun på planlagte vagter og turnusfridage.

 

I nuværende løsning skal der indsættes fridage på de medarbejdere, der deltager i beregningen. Dette vil blive optimeret i næstkommende løsning af tjenerprovision, så den kan pulje medarbejderne i grupper.

 

3.0 Tilknytning af modulet

For at gøre brug af Tjener/Provisionsmodulet skal der tildeles rettigheder på de forskellige rettighedsprofiler under Opsætning, Rettigheder, Provision

Opgørelse af timer tager udgangspunkt i den planlagte gruppe.

 

4.0 Opsætning af regler 

Opsætning, Beregningsregler

Her opsættes de forskellige regler for hvordan de enkelte medarbejdergrupper skal håndteres.

Tryk på Tilføj regel og vælg fanebladet Provision

 

FeltnavnBeskrivelse
NavnNavn på reglen, denne vises i opsætningen
BeskrivelseBeskrivelse af reglen
Over tidsperiodenHer vælges den periode, der skal benyttes til beregning. Perioder oprettes i ”Perioder” under Opsætning, Generelt, Perioder
Output lønartHer angives den lønart som resultatet skal overføres til. Hvis der er tale om en reduktionsberegning, benyttes denne ikke, men skal i stedet angives
Daglig lønartLønart til overførsel af daglige transaktioner, til brug for visning på lønseddel for daglig dokumentation af det samlede beløb, hvis der afregnes månedsvis
ProvisionsprocentAngivelse af den procentdel som denne medarbejdergruppe skal have provision af
Vægtning af timelønnen

Benyttes kun for reduktion. 

Hvis medarbejderens samlede timeløn skal reduceres fremfor at beregne på hele beløbet, angives den ønskede vægtning i %.

Beløbet som benyttes til reduktion, er medarbejderens opsatte timeløn på løngruppen eller medarbejderen

Anvendes til reduktion af grundlag (Omsætning)Hvis denne krydses af, kan du aktivere om tillæg eller personlig timeløn skal reducere Grundlaget (Omsætningen)
Inklusivt evt. andet tillægAfkryds hvis reduktionen skal indeholde de eventuelle tillæg som medarbejdergruppen har. Der vil, ud over timelønnen, også blive taget eventuelle tillæg med i beregningen. Dvs. de tillæg der er opsat på løngruppen under ”Timetillæg”
Eksklusiv personlig timelønAfkryds hvis Personlig timeløn ikke skal reduceres

 

4.1 Opsætning af Provisionspuljer

Der skal oprettes de puljer, der skal fordeles på. Det vil primært være i forhold til hvilke grupper, der skal dele den samme omsætning. 

Hvis der planlægges med forskellige grupper, skal grupperne samles til en samlet provisionspulje.

 

FeltnavnBeskrivelse
NavnSigende navn på provisionspuljen
Tilhører lønartLønart der vil blive henvist til i opsætning af løngruppen

 

4.2 Opsætning af løngruppen

Opsætning, Løn, Løngrupper

På de løngrupper som er med i Tjener/Provisionsordningen indsættes de forskellige regelsæt. Der angives om gruppen skal være med som reduktion eller med i afregningen. 

Benyttes der ikke allerede løngrupper, skal disse oprettes.

Løngruppen tilknyttes enten Gruppen, Medarbejderen, Vagten eller via Timeregistreringen. 

Under ”Timetillæg” eller ”Dagstillæg” opsættes regelsæt for hvilke grupper, der ønskes benyttet, samt hvilke puljer disse skal henvises til.

Her benyttes ”midlertidigt” tillæg, og anvises til puljen ud fra lønarten. I ”Grupper/Fravær” tilknyttes de grupper, der planlægges i, så disse inkluderes i samme provisionspulje. 

I opsætning af ”Timetillæg” med Type 1 løsningen, bliver der afregnet efter de præsterede timer.

I opsætning af ”Dagstillæg” med Type 2 løsningen, bliver der afregnet ligeligt mellem de involverede. 

Det er vigtigt at tilknytte fraværet for de vagtplanlagte fridage, da fraværet også skal indregnes i fordelingen. 

 

Der skal oprettes flere løngrupper, hvis der benyttes Type 2 løsningen, da fraværet ikke kan tilknyttes en gruppe. Fraværet kan tilknyttes på hver sin lønart (provisionspulje).

 

cid:image011.png@01D168A6.76E69DA0

 

 

5.0 Timeregistreringen

I Timeregistrering vil du kunne følge med i de afregnede provisioner.

 

 

6.0 Menupunktet: Provision

Menupunktet: Provision finder under Administration og her vises Provisionsberegningerne. 

Fra- og Til periode vælges og hvilken pulje der skal beregnes på. 

Ved klik på Hent data får man mulighed for at lægge omsætningen ind på de enkelte dage og få oplysninger om Provision og Provisionsgrundlag

 

6.1 Omsætning

Omsætningstallene vises og beregnes pr. dag. Tallene kan indtastes direkte i Omsætning eller indlæses via import eller manuel indtastning.                   De indlæses/indtastes pr. gruppe, pr. dag.

 

Ved klik på dagen vil det være muligt, manuelt, at indtaste omsætningstallet for dagen.

 

Under fanen ”Detaljer” vises de indtastede værdier. Værdierne kan inaktiveres ved at markere linjen med musen, så linjen bliver rød. Inaktiverede røde linjer tæller ikke med i den endelige beregning af omsætningstal. 

 

6.2 Import af omsætning

 

Det er muligt at indlæse omsætningen via import med en semikolonsepareret fil.

 

 

FeltnavnKolonneLængdeTypeVærdierBemærkning
BogføringsdatoA20DatoYYYY-MM-DD H:i:sH:i:s er valgfrit
Omsætnings datoB20DatoYYYY-MM-DD H:i:sH:i:s er valgfrit
Medarbejder nr.C20A/N  
Provisionspulje-lønartD100A  
BeløbE20N  

 

Der er en validering på, om data er modtaget tidligere. Fremsendes de samme data for den samme dato og gruppe, overskrives den tidligere indtastede/indlæste værdi.

 

Er der fejl i filen, indlæses alle korrekte data. De fejlbehæftede data kan indlæses igen, efter de er rettet til i selve filen eller i Lessor-Workforce.

 

Til brug for parring af Provisionspulje benyttes feltet ”Tilhører lønart” under opsætning af Provisionspuljer. 

 

 

7.0 Provisionsgrundlag

Selve beregningen af provisionsgrundlaget udføres automatisk ud fra omsætningstal, præsterede timer og opsatte regelsæt.  
Der vises en beregning for hver opsat regelsæt. Først vises reduktionen i forhold til omsætningstallet. Efterfølgende fordeles det resterende resultat pr. medarbejder i forhold til præsterede timer.

 

De forskellige grupperinger af medarbejdere vises sorteret ud fra den lønart, der er benyttet i beregningsreglerne.

Holder du musen over et af de beregnede tal på medarbejderen, vises den beregningen, der ligger til grund for resultatet. Timer gange provisionssatsen pr. dag.

 

7.1 Provision

Fanebladet Provision viser den daglige beregnede provision, beregnet på de % satser der er opsat på regelsættet.

Uafregnet provision viser, om provisionen er afregnet/opgjort. Nedenfor er de regelsæt der er opsat til daglig afregning for Reservetjenere 13,10% blevet afregnet, mens regelsættet for Faste tjenere 13,10% er sat op til først at skulle afregnes den sidste dag i måneden.

 

 

Holder du musen over et af de beregnede tal på medarbejderen, vises den beregning, der ligger til grund for resultatet. Provisionsgrundlaget pr. dag ganget med den opsatte procentsats på regelsættet.

 

 

8.0 Overførsel til Løn

Ved overførsel til løn skal der i løneksportfilen vælges, hvilke felter der ønskes overført. Det afhænger af hvor meget, der bliver håndteret i lønsystemet og i Lessor-Workforce.

 

 

FeltnavnBeskrivelse
Antal timerTimerne for provision
TimelønDen beregnede sats for provision. (Provisionsgrundlag X procentsats)
Total (Antal timer * timeløn)Summen af Antal timer X Timeløn
ProvisionDet beregnede provisionsgrundlag

 

Når der overføres provisionsløn, anbefales det, at disse overføres med daglige rekords, så tallene vises pr. dag på lønsedlen frem for ét samlet beløb.

Var denne artikel en hjælp?

Relaterede artikler

Var denne artikel en hjælp?

Vil du i kontakt?

Vi hjælper dig. Udfyld en anmodning, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Indsend en anmodning