Search

Afdeling - Firma

1.0 Beskrivelse



Den første dimension i LessorWorkforce til at gruppere medarbejdere er firma, dernæst afdelingen og så hvilken gruppe medarbejderen kan arbejde i. 

 

Firma benyttes kun i sjældne tilfælde i LessorWorkforce. Det kan fx være at du ønsker at kunne generere lønfilerne med poster, hvor firmakoden skal fremgå. Dette kan dog også styres på afdeling. Generelt anbefaler vi ikke at bruge firma.

 

Afdeling benyttes bl.a. i Skemaplanlægning/Ganttplanlægning, hvor der planlægges i de forskellige grupper under hver sin afdeling. Hvis du opretter afdelinger som Administrationen, Produktionen og Butikken, kan de bruges flere steder til filtrering af data. Planlæggerne for Produktionen og Butikken kan fx kun planlægge i deres egen afdeling.

I dataudtræk og statistikker har afdeling også en central rolle.

 

 

2.0 Opsætning

Det er vigtigt, at du fra starten gennemtænker din opdeling på afdelinger og grupper. Laver du senere om på dem, kan du miste noget af historikken. Det er derfor en god idé at sikre en god foranalyse, der klarlægger behovet.

Oprettelse og redigering af firma og afdeling administres via menupunktet Opsætning, Generelt.


 

2.1 Opsætning af firmaer

Som udgangspunkt anbefaler vi kun at oprette ét firma (eller intet firma) i LessorWorkforce , da det i grove træk kun bruges ved specielle dataudtræk. Afdeling er tilstrækkeligt til de fleste behov.

Firma opretter du ved at klikke i menuen Generelt under Opsætning:

 

 

Her udfylder du firmanavn (krævet) og eventuel adressen.

Firmakode udfyldes kun i sjældne tilfælde, hvor det skal bruges i lønfilerne. Oftest bruges der i stedet en afdelingskode i lønfilerne.

 

Det er også muligt at importer firmaer via en importfil, du kan læse mere om import af data i vejledningen: Import af data til LessorWorkforce der ligger under Dagligt, Dokumenter, LessorWorkforce og i mappen: 05 Vejledninger.


 

2.2 Opsætning af afdelinger

Afdelinger opretter du ved at klikke i menuen Generelt under Opsætning:

 

 

Her udfylder du afdelingsnavn (krævet) og eventuel adressen.

Tidszone sættes som udgangspunkt til den tidszone, der er opsat som systemstandard. Du kan ændre det, hvis du har afdelinger, som ligger i andre tidszoner. Det vil have en effekt på de registreringer, der kommer via stemplings-terminalerne, og de vil stemme over ens med den faktiske tid i det enkelte land.

 

Afdelingskode bruges fx ved synkronisering af medarbejderes stamdata og ved eksport af lønfiler, hvis der er afdelingsvis kontering af timer og de skal sendes til løn.

 

Firma vælges hvis der er oprettet et eller flere firmaer.

 

Det er også muligt at importer firmaer via en importfil, du kan læse mere om import af data i vejledningen: Import af data til LessorWorkforce der ligger under Dagligt, Dokumenter, LessorWorkforce og i mappen: 05 Vejledninger.

 

Medarbejderne tilknyttes en primær afdeling, men vil stadig kunne arbejde i andre afdelinger/grupper.

Var denne artikel en hjælp?

Var denne artikel en hjælp?

Vil du i kontakt?

Vi hjælper dig. Udfyld en anmodning, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Indsend en anmodning