Registreringer (inkl. fravær) godkendes ved at du sætter hak i kasserne ved siden af datoen. Der er også mulighed for at godkende alle registreringer på en gang – klik på Godkend alle lige under registreringerne.
Godkend alle knappen skal aktiveres via rettighed #13372
I midten til højre vises en oversigt med registrerede timer, planlagte timer og timenorm – det gælder for den periode du har valgt. Nederst vises opsummering af registreret fravær i perioden (og lønudregningen hvis den er slået til. TIP: sæt hak i Vis Løndata under Hvad.
Det er muligt også at låse registreringerne, så de ikke kan ændres, dette kan styres via rettigheder hvilken profiler der kan lås og lås op. Rettighed #13300 og #13301
Lås og lås op ved at sætte eller fjerne hak ved siden af godkendelses-hakket. Dette kan være en god ide hvis medarbejderne har rettighed til at ændre og oprette deres registreringer. Lås benyttes også i forbindelse med at der er hentet en løn/fraværfil.
Timer/fravær skal være godkendte for at de figurerer i statistik og eksport (med undtagelse af enkelte valgmuligheder med ikke-godkendte timer).
Godkendelse af registreringer i Workforce app
Du kan godkende registreringer og fravær i Workforce appen under menuen Godkend registreringer.
Her kan du filtrere på afdeling, gruppe og medarbejder – vil du se registreringer for alle kan du nøjes med at vælge perioden. Klik på ”Bekræft” og alle registreringer der mangler at blive godkendt, i den valgte periode, vil blive vist.
Når du klikker på Godkend vises der en dialogboks hvor du kan bekræfte eller afkræfte om du ønsker at godkende tidsregistreringen. Hvis du klikker ”ja”, men fortryder, kan det ændres i timeregistreringen via browser log ind.
I app’en kan du som udgangspunkt kun godkende registreringer – vil du redigere i registreringerne skal du gøre det i timeregistrering via browser log ind. Tilsvarende kan du kun godkende én registrering ad gangen i app’en.